Den delte opmærksomhed

Generelt kan man sige, at det at have en bror eller søster med et handicap sætter en søskende i en særlig situation. Undersøgelser peger oftest på, at man kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor og far går til ens bror eller søster. Dette betyder, at man som søskendebarn befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. En pige på 11 år som deltog på Ådalskolens søskendekursus i september beskrev det på følgende måde: ”Jeg kan sidde i køkkenet og tale med min mor om, hvordan min dag har været. I det øjeblik min bror kommer ind ad døren, sker der noget med min mor. Det er, som om hun ikke længere hører helt efter. Hun er hele tiden opmærksom på, hvordan min bror har det. Om han er glad eller sur, hvis han f.eks. har haft en dårlig dag, eller hvis han har brug for at fortælle noget”. Et af de almindeligste udsagn er, at søskende føler sig mindre set hjemme og hermed mindre elskede end den bror eller søster, der får størstedelen af opmærksomheden. For nogle søskende bliver effekten, at de glider af og lukker sig inde i sig selv. De kan fortælle om en ensomhedsfølelse i familien og en manglende lyst til at dele tanker og følelser. Andre kan blive vrede og frustrerede. Her er uretfærdighedsfølelsen særlig stor, og de gør ofte opmærksom på dette. Begge dele kan vække bekymring hos forældrene, som naturligvis kæmper med at dele ”sol og vind lige”, hvilket kan være en umulig kamp, når man har et barn med særlige behov.