tirsdag den 21. februar 2017

Det vigtigeste er hvordan man tager det...

"Vi skal lære at leve godt med det", siger Christian på 11 år som var med på forårets søskendekursus, selvom det mange gange er noget svært. Det medgiver vi. Tak Christian fordi du delte denne mening med os og tak fordi vi må blogge lidt om det. God vinterferie til dig.
Det er egentlig ikke handicappet i sig selv, som er det vigtigste men i højere grad, hvordan den enkelte søskende oplever det. Sådan begynder vi denne blog fordi vi nogle gange bliver spurgt af forældre om Ådalskolens søskendekursus retter sig mod autisme, ADHD, udviklingshæmmede eller Downs Syndrom. Vores svar er, at vores kursus koncept retter sig mod alle diagnoser samtidig og bevæggrundene vil vi gerne uddybe i dette blogindlæg. Vores erfaringer med søskende er, at de generelt ved en masse fakta om deres brors eller søsters handicap, faktisk er flere af dem omvandrende leksikons hvor det ene adfærdsmønster efter det andet kan beskrives helt korrekt udfra den officielle diagnosemanual. Børnene har fået fortalt en masse om diagnosen, udvikling og kendetegn af deres forældre mens andre selv har opsøgt den ønskede viden. En viden som er en styrke og som er med til at give forståelse for den særlige familiesituation, det er at have en søskende med et handicap. Alligevel handler det meste af alt om hvordan man ser på situationen. Oplever man som søskende familie situationen som noget man gerne ”vil væk fra” eller oplever man situationen som noget man ”skal lære at leve med”. Det sidste er det bedste, når man er søskende. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende i oplevelsen af den sidste tilgang fordi vi tror på, at det er den måde hvorved de bedste relationer skabes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar