tirsdag den 7. marts 2017

En hel familie - nyt inspirationsmateriale


En hel familie - Tidlige og forebyggende indsatser til hele familien. Når man arbejder med børn med funktionsnedsættelser og interessere sig for en families trivsel (deraf overskriften "En hel familie") er der netop i december 2016 udkommet et virkelig godt inspirationsmateriale til alle kommuner. Materialet er udarbejdet af Socialstyrelsen og præsenterer tidlige og forebyggende familierettede indsatser, som med god erfaring er gennemført i flere danske kommuner. Disse er taget i brug for at støtte op om hele familien til børn med funktionsnedsættelse. Nogle indsatser er bevilget efter servicelovens § 11, der netop giver kommunerne mulighed for at sætte ind tidligt andre efter §41. I materialet præsenteres søskendegrupper som henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er netop sådant et tilbud og udbydes tværkommunalt til alle handicap diagnoser. Kontakt os gerne for at høre nærmere.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar