fredag den 3. marts 2017

Hvordan fortæller jeg kammeraterne om min søskende?

At fortælle sine kammerater i skolen, at ens lillebror har et handicap kan godt være rigtig svært. Måske er du bange for at blive drillet eller måske har du prøvet at blive drillet før hen. Hvis du har kammerater som ikke behandler dig godt kan der jo være en stor risiko for at de også kan finde på at drille dig med det. Så er det faktisk dine kammerater du bør skifte ud og forsøge at finde nogle andre som er mere forstående og bedre for dig at være sammen med. At være offer for drillerier er en dårlig ting som kan ødelægge rigtig meget i din hverdag. Det som du har brug for er at finde nogle kammerater som er forstående og som kan accepterer at din brors handicap ikke har noget med dig at gøre. Det vigtigste er jo, at dem du godt kan lide ved noget om dit liv, så de bedre kan forstå dig og din situation. Måske kan du begynde hos din klasselærer, så han/hun kan hjælpe dig med, hvordan det er lettest at få det sagt. Når først der er skabt en åbenhed og dine kammerater accepterer situationen er det ofte meget nemmere at være dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar