søndag den 5. marts 2017

Indsigt i sandheden selvom det kan være svært


Forældre vil som en hel naturlig ting gerne beskytte deres børn mod livets barske vilkår, og derfor kan det nogle gange være svært at vide, hvor meget de skal fortælle om den bror eller søster som har et handicap. Skal man vente til søskende er ældre eller skal man fortælle, hvis der er nogle særlige behov som dagligt træder igennem og præger relationen? Svarene kan være meget forskellige men her i denne blog har vi forsøgt at skrive vores synspunkt om det. Helt grundlæggende mener vi, at det er vigtigt at være åben og ærlig over for søskende, når der kommunikeres om handicappet og at give barnet specifik viden om handicappet der matcher barnets alder. Generelt trives søskende bedst med at blive inddraget og få fortalt sandheden, også om handicap og udfordringer som kan synes svære, bare det bliver gjort på en hensynsfuld og alderssvarende måde. Søskende vil typisk godt kunne fornemme, at der er noget galt, og hvis de ikke inddrages, kan de nemt blive forvirrede over de blandede signaler, samt komme til at føle sig isolerede og udenfor. Mangel på inddragelse kan også sætte gang i fantasifulde forestillinger, der ofte er mere problematiske og skræmmende end selve virkeligheden. At fortælle åbent og ærligt om handicappet betyder ikke nødvendigvis, at alt skal fortælles, men at det, der fortælles, skal være korrekt. Den mængde information der gives, skal være tilpasset søskendes alder, og derfor kan det være en god ide at overveje, hvilken viden der er relevant at give søskende. Måske kan I tage afsæt i bøger om emnet, en film eller allerbedst lade søskende deltage i et søskendeskursus sådan som det afholdes på Ådalskolen i Ringsted. Her mødes børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov og det helt særlige rum som skabes her gør, at de fleste søskendes ”skuldre sænkes” og det giver forståelse og indsigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar