Når børn er pårørende

I Danmark finder der ikke officielle tal for hvor mange børn der er tale om. At være bror eller søster til et barn med særlige behov kræver generelt en særlig forståelse. Det er vores motto på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. På søskendekurset taler vi med børn som har en søskende med et særligt behov. Min bror er indlagt og mine forældre har nok at se til med at få hverdagen til at hænge sammen med indkøb, rengøring, madpakker og arbejde. Nogle børn fortæller, at de føler sig alene med deres tanker og bekymringer. Bliver min søster rask eller smitter autisme? Vil min storebror kunne bo i egen lejlighed? Er det en sygdom, jeg eller mine andre søskende også får? Hvad skal jeg sige i skolen? Er det min skyld, at min lillesøster er handicappet? Ja spørgsmålene er mange og meget forskellige men en ting er sikkert og det er at de viser et stort behov for at tage søskende alvorligt. Samfundet bruger i dag mange af sine ressourcer på den, der har et særligt behov. Men et handicap påvirker alle i en familie og har en indvirkning på alle, ikke bare enkeltpersoner. Det er så småt ved at være almen praksis i socialsektoren, at tænke søskende som pårørende ind i drøftelserne, men vi må sige at der er langt igen. Vi hører og ser, at vi alligevel ofte glemmer søskende. Derfor ønsker Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i de kommende uger at bakke op om indsatsen for at skabe en pårørendedag for søskende. Formålet med et øget fokus på søskende er naturligvis i første omgang at ruste børnene til et nemmere liv med de vilkår, som de har med i bagagen.