torsdag den 15. juni 2017

Tak til Martin

Jeg hedder Martin og bor i Ringsted – jeg er 11 år gammel, jeg har 2 søskende, Lau er 10 år og Teo er 7 år. Det er Lau som er handicappet. Min brors handicap hedder autisme. Jeg har været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og jeg synes at kurset var godt og rigtig spændende. Undervejs på kurset, som varer 42 timer er der virkelig gode muligheder for at fortælle om sin søskende der har et handicap. Det er en virkelig lettelse at høre andre søskende fortælle, hvordan deres bror eller søster er. Det er ligesom om at mange af historierne ligner hinanden. Særligt kunne jeg genkende det der med, at man ikke altid kan komme på de samme ture som andre familier (for eksempel en skiferie eller en solferie sydpå) og at det måske ikke vil være så nemt at få en hund fordi vi i forvejen har meget at se til, når vi også skal holde styr på Lau. Jeg synes, jeg har lært en masse af søskendekurset og da jeg startede synes jeg det var træls at have en bror med et handicap. Men efter at søskendekurset er slut har jeg fået det nemmere ved at accepterer at sådan er det nu engang. Det er en forandring for hele min familie når der et handicappet barn og det ind imellem kan være rigtig træls for os andre, fordi jeg hele tiden skal holde øje og passe på. Jeg synes Ådalskolens søskendekursus er ret fedt fordi jeg har lært at acceptere min lillebror, fordi han jo er min lillebror og er rar og sød men nogen gange også kan være lidt irriterende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar