For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
søndag den 11. juni 2017
Vi fik en masse ideer vi kunne bruge
Det var svært at stoppe på
søskendekursus for jeg oplevede lige, at vi havde lært hinanden så godt at kende sådan fortæller Camilla på 10 år som deltog sidste gang.
Men altså det er gået helt fint, efter jeg stoppede. Det var super fedt og
lærerigt at være med i Ådalskolens søskendekurus i Ringsted, i forhold til
hvad jeg havde forventet. Jeg troede, det var sådan noget totalt pædagog-fis:
”Er du nu sikker på, at du har det helt godt?” Så jeg tænkte: ”Åh nej”. Men det
var slet ikke sådan som jeg, havde regnet med. Jeg kan ikke helt forklare
hvorfor. Det var nok fordi det var, som det var. Jeg synes, at aktiviteterne
var rigtig gode og lærerige. Jeg synes også, at det var meget godt, det der med,
at man kommer derind sammen med sin far eller sin mor den første lørdag og at
forældrene derefter ikke deltager. Jeg kunne nemmere fortælle om min familie og
jeg har f.eks. fået et meget bedre forhold til min bror med Downs syndrom efter
det. Før skændtes vi 3-4 gange om dagen, nu er vi måske nede på 1 gang om dagen. Jeg er glad for at jeg har fået den
forståelse og for de redskaber, vi kunne bruge. Jeg begyndte f.eks. at lade
være med at kalde min bror noget, og når hun så blev sur og kaldte mig noget, så
ignorerede jeg det bare. Så vi fik nogle ideer, hvad vi kunne gøre i forskellige
situationer. Jeg skulle f.eks. tælle til 10, selvom det i begyndelsen var svært
for mig. Jeg lod også være med at tirre min søster så meget. Og jeg har lært at
acceptere hende sådan som hun er – en lillesøster med autisme. Der er ikke
noget at gøre ved det. Hun er sådan som hun er – hun vil ikke lade andre ændre
på sig. Vi har fået færre konflikter, end vi havde før. Jeg tror også, det er
fordi, at jeg har ændret min tilgang til hende og at min egen forståelse er
blevet bedre.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar