mandag den 31. juli 2017

Er der andre, som mig spurgte Mikkel?


Ifølge hans mor var det Mikkels første kommentar da han fik at vide, at han skulle deltage på et søskendekursus. Det er slet ikke unormalt at føle sig lidt alene eller ensom somme tider, fortalte Mikkel på søskendekurset tilbage i marts 2017. Mikkel har en lillebror med en hjerneskade og det påvirker hans liv i ret alvorlig grad. Mange søskende oplever, at de er ret alene i deres hverdag med diagnosen, og der kan ligge en stor ensomhed i at skulle leve med at være anderledes end omgivelserne. På Ådalskolens søskendekursus sætter vi derfor fokus kraftigt på, hvordan det er at leve som pårørende med en søskende som har en livslang funktionsnedsættelse og hvilke udfordringer der kan følge med. På vores søskendekursus har vi valgt at lave 4 kursusgange, som hver gang belyser nogle hjørner af søskende problematikken på godt og ondt. Søskende til børn med handicap har nogle helt specielle opvækstvilkår. Ingen er ens, så derfor findes ingen standard søskende til børn med handicap, men en masse forskellige børn og unge med forskellige behov. Alle med et behov for at finde genkendelse og spejling hos andre. Ofte er søskende til børn med handicap mere modne, hvilket naturligvis har mange positive sider. De forstår i en ung alder sociale sammenhænge på et langt dybere plan, som deres klassekammerater måske aldrig når frem til i deres liv. Det skal vi huske at sætte pris på som en meget fin menneskelig kompetence. Men vi skal også lære at håndtere forskellighederne, forståelsen og relationerne, hvilket netop er formålet med at deltage i et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted.

fredag den 28. juli 2017

Kontakt os for at høre nærmere

Jeg har været glad for at deltage


“Jeg har været virkelig glad for at deltage i Ådalskolens søskendekursus i Ringsted her i foråret 2017. For mig er det tydeligt, at de voksne taler ud fra deres erfaringer med handicappede og ikke ud fra noget teoretisk udtænkt. De voksne er også super gode til at gribe og spørge ind til netop vores livsperspektiv og til vores erfaringer med at have en søskende som har et handicap. På søskendekurset taler vi om forhold vi alle genkender fra vores eget liv og netop det lys søskendekurset giver på disse livsomstændigheder skaber klarhed og oplevelse af sammenhæng, som er guld værd for forståelsen af min relation til min søster og for nye handlemuligheder”.

Mette, 12 år

Inddrage og ikke overdrage


Når vi på Ådalskolens søskendekursus laver aktiviteter sammen med børnene så bruger vi aktiviteter som giver den mulighed, at børnene kommer ”på banen”, hvilket vil sige at vi sørger for at inddrage deres livsperspektiv. At inddrage søskende fordrer, at vi som de voksne gruppeledere på kurset kan balancere mellem at tillægge børnenes udsagn væsentlig betydning, men samtidig ikke pålægger dem at skulle tage beslutninger om forhold, som de ikke er modne nok til at overskue konsekvenserne af. Inddragelse af søskendes perspektiver må nemlig ikke blive til overdragelse af ansvar. Det er derfor vigtigt, at vi som de voksne i samtalerne med søskende både lytter til og inddrager børnene, men samtidig er tydelig i forhold til at kommunikere ansvarsområder.  Vi ser søskende som de sande eksperter på deres eget liv, hvilket er et af de vigtige budskaber søskendekurset understøtter og realiserer. Vi vil gerne undervejs i kurset sikre, at give søskende som har en bror eller søster med et handicap ”en stemme”, så omgivelserne kan blive klogere på, hvordan disse børn oplever deres liv. 

onsdag den 26. juli 2017

Et søskendekursus er ligesom at "gå til noget"

Læs her, hvad børnene fra det sidste søskendekursus fortæller. For børnene er søskendekurset et sted, hvor de kan tale om, hvordan de har det, hvordan de har haft det siden sidst, og hvad de har været optaget af. Nogle børn kalder det ”at gå til noget” på linje med andre aktiviteter såsom fodbold, spejder og gymnastik. De beskriver Ådalskolens søskendekursus som ”super hyggelig, man slapper af og kan snakke med nogle, som har de samme oplevelser med ens søskende” (12 år). Søskendekurset bliver også beskrevet som et sted, hvor ”man føler sig velkommen selvom man har en bror med autisme” (10 år). Børnene bliver undervejs på kurset spurgt hvordan de i klassen fortæller, at de har en bror eller søster med et særligt behov. Nogle søskende fortæller at det er en stor hemmelighed mens andre har fortalt det engang for længe siden.
Søskende beskriver også søskendekurset som et sted, hvor man sidder og snakker og får te, kakao, saftevand og boller. Et sted hvor man også kan tage nogle kort frem med billeder eller ord på og fortælle de tanker, som ordene og billederne sætter i gang.Nogle af børnene siger, at de helst vil være fri for at tale om handicappet i skolen. De vil hellere tale om det på søskendekurset, fordi: ”Det er mere hyggeligt og der er også andre der ved, hvordan det er” (9 år). Et barn ligger vægt på, at søskendekurset er et sted, hvor det bliver behandlet ligeværdigt og ikke ”som en baby”, hvor omgivelserne siger: ”Neeeeej, hvor er det altså synd for dig, at din søster har autisme” (12 år). En anden siger, at det er vigtigt ikke at være indelukket på søskendekurset: ”Fordi det er faktisk lige det modsatte, det handler om, at jeg er åbenmundet på den gode måde” (10 år).

Idag er jeg 50% gladere

Jeg vidste ikke rigtig, hvad et søskendekursus gik ud på, da min mor en eftermiddag tilbage i april kom sagde, at hun havde meldt mig til. Et søskendekursus er for børn, som har en bror eller søster med et handicap og en mulighed for at lære mere om handicap og tale med andre jævnaldrende. Jeg havde i begyndelsen forstillet mig, at de voksne sagde, du kan gøre det og det. Men sådan er det ikke foregået. De voksne ledere på søskendekurset har sådan spurgt mere ind til os børn, om hvad vi kunne bruge fra de andre søskende. Det syntes jeg, at jeg har fået meget ud af. Egentlig ved jeg jo godt noget af dét, vi sidder og snakker om på søskendekurset, men der er også rigtig meget som jeg ikke snakker om, f.eks. når der er et eller andet der går mig på. De voksne er gode til at spørge ind til det så jeg kan få sat nogle ord på. Det giver en ro i kroppen. Jeg syntes Ådalskolens søskendekursus virker rigtig godt. Man får ikke kun sit eget blik, man får også andres, og hver gang er der en, der har noget at fortælle. F.eks. havde vi en der hedder Anne, hun havde på et tidspunkt et virkelig dårligt forhold til sin lillesøster. Så er de voksne gode til at fange det og spørge hvad vi andre tænker om det? Har I nogle gode råd til hvad Anne kan tænke? ”Det fik vi så snakket om. Jeg husker, at Anne synes det var meget rart, at få andres indblik på det. Det var ikke svært at bidrage med noget, fordi man kender alle de andre børn efter nogen tid. Der har været en åben stemning og en positiv energi. Jeg åbnede mig mere i forhold til, hvad jeg gjorde til dagligt. Jeg kan snakke mere personligt nu, uden sådan rigtig at tænke over det, ikke kun i min familie, men også mere generelt i klassen. Det har været rigtig rart at være på søskendekursus. Man er gået derfra hver evig eneste gang og tænkt, det var sgu da meget rart det her. Nu er jeg sådan 50 procent gladere i dag.

Søskende bruger deres erfaringer på søskendekurserne


Det er med god grund, at søskende spiller en aktiv rolle på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Deres erfaringer og oplevelser går nemlig hånd i hånd. Perspektiverne fra henholdsvis søskende og os som gruppeledere supplerer hinanden, så væsentlige indsigter og viden fra både den faglige verden og den oplevede verden bliver inddraget og italesat på kurset. Søskende bidrager med deres erfaringer fra hverdagslivet sammen med en bror eller søster med særlige behov og erfaringerne fra det oplevede liv kommer i høj grad frem i undervisningen i spil i form af fortællinger. De mange fortællinger fra søskende giver en mulighed for at vanskelige problemstillinger kan italesættes og deles blandt andre som ofte meget hurtigt kan ”sætte sig ind i historien”. Det kan give børnene mulighed for at sætte sig selv og egen historie og oplevelse i forhold til det fortalte, og derved skabe personlig mening og læring. Det magiske ved fortællingen opleves i den grad på den måde hvorpå Ådalskolens søskendekursus er organiseret. Vores rolle som gruppeledere er i sammenhængen, at hjælpe fortællingerne frem og sikre, at de indgår i søskendekurset i en pædagogisk proces. De skal understøtte det enkelte barn i en sund lærings- og mestringsproces frem mod at leve et godt liv med bror eller søster med et særligt behov. Det er vigtigt, at vi voksne lytter til og snakker med børnene om deres forestillinger. At vi anerkender barnets oplevelse af virkeligheden – og hjælper dem med at sætte ord på og forstå, hvad der sker. Det hjælper også at være åben og vise, at det er ok at tale om det. Når et søskendekursus planlægges drøftes, hvilke historier fra søskende som skal bringes ind i kurset – hvornår og hvordan samt hvilke aktiviteter der skal facilitere historierne. Der er stor forskel på om vi kender børnene godt eller mindre godt. Søskendes selvoplevede erfaringer bruges i stor grad i forbindelse med de omdrejningspunkter og temaer, som planlægges undervejs. Temaerne bliver til på baggrund af den forrige lørdag og processen hos børnene, som gruppe og enkeltvis. Desuden må der i planlægningen være plads og rum til, at der kan opstå nye temaer, som har betydning for søskendes måde at klare hverdagslivet med en bror eller søster med et særligt behov. Det er afgørende, at vi som gruppeledere opnår et godt og tillidsfuldt kendskab til den enkeltes søskendes ’lager’ af historier, så han eller hun kan kalde dem ind spontant i kurset. Derfor er en væsentlig del af rammen på søskendekurset, at søskende deler deres historier blandt de andre børn, så alle får kendskab til dem. Der opstår en win win situation, hvor børnene oplever en lettelse ved at sætte ord på erfaringerne (nogle gange meget udfordrende)  samtidig med, at de hjælper en anden søskende. Gruppen arbejder med forskellige vanskeligheder, børnene kan opleve i deres liv - og er det frirum, børnene har brug for til at dele tanker og følelser omkring deres bror eller søsters vanskeligheder med andre børn i samme situation. Gruppen tager således udgangspunkt i børnenes virkelighed, og gruppelederne har til opgave at skabe en tryg og tillidsfuld relation til- og mellem børnene. Det er vores erfaring, at det er en utrolig stor lettelse for børnene at finde ud af, at de ikke er alene omkring deres følelser og oplevelser, og de får hjælp til at sætte ord på de følelser, de oplever følger med at have en søskende med et særligt behov.

Ja min lillesøster har autisme

Det er ikke så ualmindeligt at søskende kan føle sig pinlige overfor deres bror eller søster med et handicap i det offentlige rum, til skolefesten eller være tilbageholdende med at tage deres kammerater med hjem. Mette på 11 år fortæller om det på denne måde, at det er svært at inddrage hendes bror, Søren med autisme, til hendes veninder. "Det er svært at være et lille barn i en ældre barns krop (Søren), han kan finde på at gå hen til en af mine veninder og hoppe op på hendes skød, hvilket jo ville have været sødt, hvis han var fem år gammel, men nu er han altså 14 år, fortæller Mette”. "Det er svært og pinligt, fordi jeg nemt kan se, når andre føler det ubehageligt, bliver bange eller utryg”.
Hvad kan Mette gøre?
Der er mange søskende, som kan opleve lignende situationer med deres søskende fortæller John, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus. Mange af de søskende vi møder er åbenhjertige og meget mere modne end andre i forhold til deres alder. John nævner et eksempel med en dreng på 9 år som direkte sagde:
 ”Ja, det er min lillesøster, hun har et handicap, hvad er dit spørgsmål?” 
Netop ved at være ligefrem og ærlig er med til at gøre pinligheden mindre. Ofte er andre mennesker usikre og aner ikke hvordan de skal tackle situationen, når et barn med handicap henvender sig. Søskende kan have brug for hjælp til at forstå og til at handle i disse situationer. En veludviklet sans for humor er også en måde der kan hjælpe til at takle det pinlige fortæller John. Ved at trække på smilebåndet, når ens søskende gør noget underligt uden selvfølgelig at være drillende er også med til at skabe afstand til det pinlige som nu og da opstår.

Når jeg kommer hjem fra skole og møder min lillbror

De fleste børn kender til det, at ens søskende som har autisme eller ADHD bruger rigtig meget energi på at skabe sit eget system i hovedet. Problemet er ofte det, at det system ikke er særlig fleksibelt, så når du eller andre reagerer anderledes end min bror forventer vælter hans verden og en uhensigtsmæssige adfærd kan opstå. Sådan begynder Nikoline på 12 år en e-mail til Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Tak, Nikoline fordi vi må bringe uddrag af din mail her på søskendekursets blog. Vi ved fra vores søskendekurser, at denne udfordring Nikoline beskriver er meget kendt og derfor vil vi skrive lidt om hvad man kan gøre. Det er kendt viden, at hvis man vil hjælpe barnet på vej, må man skabe et system eller struktur for barnet. Det gør man ved at give ham svar på så mange hv - spørgsmål som muligt. Det kan gøres visuelt ved hjælp af bla. piktogrammer eller ved hjælp af tekst i form af et dagskema.
Man kan give dit barn svar på:
•Hvad skal han lave?
•Hvem skal han være sammen med?
•Hvordan skal han lave det?
•Hvad skal han lave bagefter?
De overstående punkter kan man give svar på ved hjælp af piktogrammer. Har han en svag tidsfornemmelse, skal han have svar på:
•Hvornår skal han lave det?
Det kan man gøre ved hjælp af et visuelt ur. Man stiller uret feks. ½ time før en ny aktivitet, på den måde forbereder man ham på det nye skifte.
•Hvor længe skal han lave det?
Man stiller uret når aktiviteten begynder, på den måde giver man ham overblik over aktiviteten og hjælper ham til at fastholde koncentrationen imens man skaber tryghed. Nu mangler man, det der i mange tilfælde er det vigtigste - at give ham meningen med den aktivitet han skal lave.
• Hvorfor skal han lave det?
Man forklarer det for ham konkret og visuelt (f.eks.. ved hjælp af en historie) sådan han forstår formålet. Man kan også lave en lille undervisning ved hjælp af bøger, små film eller tegn og fortæl. Det kan i visse situationer være belønning der er formålet Når han har fået svar på alle disse spørgsmål, er verden blevet mere forudsigelig og tryg. Man har taget ansvaret for hans trivsel, og man vil opleve at hans verden ikke vælter så nemt, samtidig med han får frigivet energi til de ting der for ham er vigtig. Vi håber at rigtig mange af jer som kender denne udfordring kan bruge vores gode råd.

Hvorfor er et søskendekursus godt for mig?

Det bedste svar er, at det er godt for dig, hvis du selv gerne vil og har lyst.
Længere er det ikke. Du skal have lyst til og tænke, at det kunne være sjovt til at komme af sted og få en weekendoplevelse, der varer 3 lørdage og 1 søndag, lyst til at møde andre børn på din egen alder og du vil på søskendekurset opleve, at alle i børn har en ting til fælles. Nemlig at du og alle de andre er bror eller søster til en søskende med et handicap – det kan være en storebror, lillebror, storsøster eller lillesøster. Måske har du kikket på de tidligere indlæg ellers kan det være en god ide at kikke på det igen. Et søskendekursus er ligesom en fodboldlejr eller spejderlejr, hvor du dels vil lære nye ting om handicap, laver sjove aktiviteter, ser film, snakker og får nye kammerater. Vi hygger os og griner og i starten er du og vi selvfølgelig generte overfor hinanden, men vi lærer hinanden hurtigt at kende. Alle børnene på søskendekurset har sammen det fællesskab, at I har en bror eller søster med et handicap derfor vil vi naturligvis også fortælle historier og oplevelser til hinanden om hvordan det er at være netop dig i din familie. Måske har du oplevet mobning, pinligheder eller stirrende blikke og du har sikkert et godt råd eller to til de andre børn, som er i næsten samme situation som dig. Vi er 3 voksne, Gitte, Birgit og John, som ikke kender til dig på forhånd. Vi vil gøre vores allerbedste for at lære dig godt at kende, vi vil passe godt på dig og gøre alt hvad vi kan for at give dig en god oplevelse. En ting er sikkert vi bidder ikke.

mandag den 24. juli 2017

Vi lærer også på fodboldbanen

På de søskendekurser som Ådalskolen i Ringsted udbyder giver børnene udtryk for, at læring bestemt ikke kun foregår i de voksen planlagte aktiviteter- og undervisningssituationer. Børnene fortæller, at de lærer meget gennem de mange uformelle snakke med hinanden og fodboldkampene samt legene i gymnastiksalen. Her taler børnene om dagligdagens problematikker og udveksler gode idéer til, hvordan de lettere kan mestres. Et eksempel er Rasmus, som har en lillesøster med infantil autisme. Samtalen drejer sig om at det er så svært for ham, at forstå hans søster fordi hun intet sprog har og så er Rasmus i øvrigt bange for at blive drillet at de andre henne i skolen. Da de andre børn også har søskende med et handicap kan flere af dem nemt kende det, som Rasmus fortæller. Spørgsmålet åbner op for en snak på fodboldbanen om hvordan de andre børn klarer deres søskende og en oplagt mulighed for at dele tips og erfaringer. Rasmus lærer i høj grad af de andre søskende og den oplevelse er for børnene en total win win situation. Vi voksne vurderer, at snakkene medvirker til at styrke relationerne blandt børnene på søskendekurset og er meget relevante. Et vigtigt skridt på vejen er at være opmærksom på disse søskendeoplevelser og at synliggøre de gevinster, der kan være for den enkelte søskende samt udveksle idéer til, hvordan man kan arbejde med at støtte op om disse grupperelationer. Vores erfaring siger os, at sammenholdet virker som en stor motivationsfaktor for at komme af sted, knytte nye venskaber og gennemføre kurset med succes for den enkelte. Et søskendekursus har en meget stor betydning. Kurset varer sammenlagt 42 timer og foregår over cirka 3 måneder. Der indgår ca. 12 børn, både drenge og piger og aldersgruppen er de 9-12 årige. Næste mulighed for et søskendekursus på Ådalskolen er i marts 2018. Send os en mail og reserver allerede nu en kursusplads.

3 drenge fortæller "ja stemningen er bare rigtig god"

På Ådalskolens søskendekursus er 3 drenge i foråret på søskendekursus. Vi har spurgt dem efterfølgende, hvad de synes om det og her er et indlæg om deres tanker. Et søskendekursus handler om mange ting, en oplevelse hvor det handler om at får lært nyt om sin søskende og sig selv, få nye kammerater og ikke mindst at have en god og udbytterig oplevelse med hjem. Drengene er i alderen 11-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle drengene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Gitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Nikolajs mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om søskendekursus på Ådalskolen. Nikolajs familie tæller i alt 3 børn, hvoraf den yngste dreng har diagnosen autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Nikolajs familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Nikolaj nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Nikolaj. Børnene hører og oplever, hvad det vil sige at være søskende til en som har et handicap, der deles historier og lyttes til de mange gode råd på kryds og tværs i børnegruppen. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi tager med hjem i hverdagen," siger Nikolaj. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

Når de lærer at slippe den dårlige samvittighed

Søskende udtrykker naturligvis også, at der er mange positive fordele ved at have en bror eller søster med et handicap. Det kan være en højere grad af tålmodighed, tolerance, medfølelse/empati og naturligvis en sand multikunster i konfliktløsning. Alt sammen rigtig gode sociale kompetencer som er styrkende for børnene. Kompetencerne og styrkerne giver børnene selvtillid, når de står overfor at skulle håndtere andre udfordrende situationer senere i livet. Trods minimal forskning på området er der alligevel grund for at sige, at børn oplever deres forhold til deres søskende med et handicap som positivt når:
  • Når de får den rette forståelse for deres søskendes handicap og udviklingsmuligheder
  • Når de får den rette støtte til at forstå hvordan de bedst håndterer deres søskendes udfordringer
  • Når de lærer også at "huske sig selv" og slipper den dårlige samvittighed
  • Når de oplever positive reaktioner fra forældre og jævnaldrende kammerater til deres bror eller søster
Søskende fortæller, at der gerne vi have at deres forældre hjælper dem med at finde på fælles aktiviteter sammen med deres bror eller søster. Det kan bare være simple aktiviteter og de behøver ikke at kost mange penge. Søskendes tilknytning til hinanden er livslang og en søskende vil sandsynlig være det menneske som kommer til at være mest sammen med barnet som har et handicap. Nogle søskende fortæller også at forældre gerne må forberede dem på de mange forskellige reaktioner omverdenen ofte har og særligt hvis det er et synligt handicap, hvor barnet sidder i kørestol, har et anderledes udseende eller synlig adfærd. Sørg også for at fortælle søskende hvad handicappet indebærer og hvad søskende kan forvente. Inddrag dem svarende til deres alder og ikke mindst modenhed. Ikke for meget og ikke for lidt – det er en balance gang, som man må forsøge sig med.

At få tingene sat i det rette perspektiv

I løbet af et søskendekursus som Ådalskolens i Ringsted har vi mange snakke med søskende som har en bror eller søster med handicap. Der er mange sjove aktiviteter og muligheder for at dele de oplevelser man har som søskende. Vi oplever at søskende har mange forskellige erfaringer og forskellige følelser tilknyttet erfaringerne. Vi har bl.a. oplevet, at nogle søskende har følt sig utilstrækkelige eller været frustrerede og bekymrede for, hvordan fremtiden skulle forme sig for sig selv og deres bror eller søster med et handicap. Vi har også hørt at nogle, som har haft en følelse af at have mistet kontrollen eller været stresset og urolige over situationen. Andre søskende har følt sig misundelige eller haft en følelse af ikke at kunne forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Alt i alt, så er alle disse følelser naturlige og helt okay at have. Vi reagerer alle meget forskelligt på de ting, vi møder i livet, og derfor er der heller ikke nogen rigtig eller forkert måde at forholde sig til, at en, man holder af har et handicap. Når man som barn går rundt og tumler med de her følelser, så handler det først og fremmest om at få sat ord på følelserne, sætte fokus på sig selv og finde ud af "hvad er det egentlig, som berører mig". Derefter handler det om at finde ro i det ukendte og få noget perspektiv og refleksion over situationen. Det kan være svært. Et søskendekursus hjælper med at sætte tingene i perspektiv, få reflekteret over situationen og giver en tryghedsfølelse ved at få læsset nogle følelser af. Handicappet er der naturligvis fortsat og tingene kan ikke ændres, men trygheden ved at kunne "læsse af blandt andre" giver en stor lettelse for mange. Det er nemlig vigtigt, at man som søskende også husker på sig selv. Det er ikke kun den, som har et handicap der bliver påvirket. Som søskende kan du blive påvirket i lige så høj grad. Tænk derfor også på dig selv og anerkend, at du også kan have det svært men at det hjælper at sætte ord på det ”svære” og lufte det til andre. Det handler nemlig også om at kunne få øje på det mulige i stedet for det umulige og på den måde få fokus væk fra begrænsninger og irritationer. I sidste ende får søskende nogle redskaber til, hvordan man kan klare at tage en dialog med hinanden om de ting de oplever i hverdagen. Samtidig handler det om at få lagt en form for strategi for, hvordan tingene kan gøres og klares fremadrettet.

lørdag den 22. juli 2017

Bare det kursus kunne genudsendes


“Vi fik ikke kun en masse ny viden med fra gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, men særligt også fra de andre søskende. Vi opdagede ret hurtigt, at alle de andre børn også oplevede, at der var noget, der lignede hjemme hos dem selv, at historierne og oplevelserne bar på rigtig mange lighedspunkter. På den måde kom der tillid og godt kammeratskab allerede fra den første lørdag. Det synes vi begge var vildt fedt og noget som vi havde savnet i lang tid, og måske det allervigtigste ved at deltage på et søskendekursus bortset fra at vi jo også er blevet rigtig gode venner. Vi synes det at komme her på søskendekurset i Ringsted og høre, hvordan andre har lignende udfordringer har været en seriøs øjenåbner for os begge. Nu føler vi os knap så alene. I forhold til da vi startede, så har vi fået utrolig meget mere selvtillid. Egentlig kunne vi godt tænke os en fortsættelse af søskendekurset.

Når søskendes bekymringer tager overhånd


Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror elle søster med særlige behov. Emnerne varierer fra søskendehold til søskendehold, men i dette blogindlæg vil vi skrive lidt om emnet bekymring. Emnet bekymring er på nogle søskendekurser et gennemgående islæt og kan fylde forholdsvis meget i søskendes fortællinger på forskellig vis. Det kan være bekymring for brorens eller søsterens helbred, bekymringer for fremtiden, bekymring for de mange og konstante indlæggelser, eller om ens bror eller søster nu klarer sig og bekymring for hvordan ens forældre klarer det, når de skal så grueligt meget igennem. Bekymringen forstærkes naturligvis også af den uforudsigelighed, som er vilkåret for de børn, der vokser op med søskende med særlige behov eller et handicap og hvor der er en alvorlig sygdom oveni. På Ådalskolens søskendekurser hører vi søskende fortælle om usikkerheden og bekymringen om hvorvidt deres bror eller søster er okay og noget tyder på, at følelsen af bekymring forstærkes i de familier, hvor der ikke tales åbent om handicappet eller det særlige som ligger til grund for bekymringen. Det gør, at børnene ikke har mulighed for at få be- eller afkræftet deres bekymringer, fx om hvorvidt deres søskende klarer en eventuel kommende operation. Nogle børn har været direkte vidne til flere akutte indlæggelser af deres bror eller søster og har haft sygdom inde på livet i en meget tidlig alder. Hvor nogle søskende har været for små til rigtigt at forstå situationens alvor, har indlæggelserne skabt stor bekymring hos andre. En søskende fortæller os, at lillesøsterens indlæggelser pga. Drawet Syndrom har bidraget til de værste oplevelser. Specielt fortæller hun om en af gangene, hvor søsteren får det dårlig og familien er nød til at ringe 112. ”Det er værst de gange, hvor min søster hu hej er blevet hentet af ambulance midt om natten mellem to skoledage og når ambulancen kom, skulle jeg ud til farmor?” (Pige, 12 år). En anden søskende har bekymringerne om, at lillebroren kan dø af sit handicap beskriver det på følgende måde: ”Det er helt klart det værste, der kan ske for mig, hvis der sker ham noget. Det er det, der fylder mit hoved en frygt for, at min bror tager mere skade.” og pigen fortsætter ”Jeg var i perioder vitterlig bange for, at han skulle dø. Jeg var meget ked af det i perioder.” (Pige 12 år). Nogle børn fortæller, at de undgår at læse om konsekvenserne af søsterens handicap i et forsøg på at skærme sig selv fra yderligere bekymring. Som pigen udtrykker det: ”Det er for at holde det så meget som muligt på afstand, i forhold til den skrøbelighed hun indeholder. Jeg har været bange for at finde ud af, hvad mere der vil kunne ske med hende. Bekymring omkring en søskendes handicap har store konsekvenser for nogle af børnenes social- og fritidsliv, fordi de fravælger fritidsaktiviteter eller minimerer samværet med venner for at være hjemme og holde øje med deres søskende og sikre sig, at de er okay. Børnenes mange og tunge bekymringer viser et behov for at kunne dele tankerne med nogen og for at få støtte og hjælp i situationen. Alligevel har rigtig mange gået med tankerne alene. Den tavshed der kan være både i og udenfor familien er Ådalskolens søskendekursus med til at åbne op for og vi oplever at børn som har søskende med svære handicaps har i den grad har brug for at dele oplevelserne med andre. Vi har oplevet at søskende kan stå ambivalent i forhold til at bede om hjælp, at de på den ene side har brug for hjælp og på den anden side ønsker at beskytte og være loyale over for deres forælder. Det er vigtig viden i en samtale med barnet omkring situationen at finde deres behov for støtte. Det er tydeligt at konkludere, at en bror eller søster med et handicap og tilmed svær sygdom oveni skaber en angst og bekymring hos børnene for, at der skal ske dem noget – eller at de kan dø. For nogle søskende betyder bekymringen en indskrænkning af deres eget sociale liv, fordi de hellere vil være hjemme og sikre sig, at deres bror eller søsters tilstand ikke forværres og det øger barnets risiko for isolation, hvilket er et vigtigt opmærksomhedspunkt i forhold til den hjælp, søskende kan have brug for.

Sæt ord på det i hverdagen


De forældre, vi taler med på søskendekurserne, giver udtryk for en grundlæggende oplevelse af, at de store emner kan være svære at tale med søskendebarnet om. Og hermed nærmer vi os et af de vigtigste formål med Ådalskolens søskendekurser i Ringsted, nemlig at skabe en platform, hvor søskende kan tale om det svære sammen. Hvis man spørger søskende om, hvorfor det er svært at tale om problematikker hjemme, svarer de ofte noget af følgende: ”Jeg kan være bange for, at min mor og far ikke tager en alvorligt” eller ”jeg kan være bange for, at bægeret flyder over for min mor og far. Det er også vigtigt, at de kan fungere”. Der er generelt en stor bekymring hos søskende for at gøre ens mor og far mere kede af det og at skabe problemer i en ofte i forvejen stresset hverdag. Omvendt kan der hos forældre være en følelse af magtesløshed, da en del af de udfordringer, der er hjemme, ikke lige lader sig løse. Vi hører ofte forældre sige, at de gerne vil tale med deres søskendebørn, men at det kan være svært, da der også er et hensyn til barnet med et handicap. Der ligger ofte en invitation til søskendebarnet om at tale om det svære, men samtidig en tilbageholdenhed fra forældre i forhold til at dele egne tanker og følelser, da de også gerne vil beskytte deres søskendebørn. Der er således en gennemgående tanke om, at dét, der sker omkring barnet med handicap, er et voksent ansvar, som ikke skal belaste i søskendebarnets liv. Søskendekursets opgave bliver her at gøre opmærksom på, at søskendebørn som regel har en særlig færdighed i at udvikle ”antenner”, der opfanger alle stemninger i hjemmet – gode som dårlige. Derfor bliver det også svært at skjule noget. Hvis man udelukker søskendebarnet fra store bekymringer og beslutninger, overlader man dem til deres egne fantasier og forestillinger. Vores erfaring er, at disse kan være langt mere skræmmende end virkeligheden selv. Derfor er opfordringen, at man taler om det svære hjemme, og at forældrene er dem, som skal gå forrest. Vi omtaler ofte forældrene som kulturbærere hjemme. Det vil sige, at de skaber rammerne for, hvornår og hvordan man taler om svære emner. Og for at skabe disse rammer er man nødt til at gå forrest. Det betyder ikke, at man skal overinvolvere sit søskendebarn, men blot at man skal inddrage og informere om de ting, der sker i familien, således at søskendebarnet ikke føler sig alene med sine observationer og tanker. Det samme gør sig gældende i forhold til de ambivalente følelser, der kan knytte sig til at have en bror eller søster med et handicap. Søskende har brug for en ventil. Et søskendekursus er et eksempel på en ventil, men desværre rækker det ikke til nok i hverdagen. Derfor er forældre også nødt til at hjælpe søskendebarnet med at ventilere de svære følelser. Man behøver ikke være enig eller at skulle finde en løsning, men som forældre må man give tid og rum til at lytte og tale om det. Forældre giver med rette ofte udtryk for, at det kan være svært at finde tid. Hverdagen er fyldt op, og det kan være vanskeligt at skabe rummet for samtale. Flere forældre har på søskendekurserne gennem tiden budt ind med ideer og erfaringer i forhold til problematikken. En far talte om turene med sit søskendebarn, når de luftede hund sammen. En mor fortalte om de aftalte 15 minutter alene om aftenen med hendes datter som en fast plan i hverdagen. Fælles for mange af eksemplerne er dét at foretage sig noget sammen, mens man taler. Gå en tur, når man kører bil, når der laves mad sammen, luftes hund mm. Når et søskendekursus afsluttes, er det nu blevet en stående opfordring, at forældrene i bilen eller toget hjem ikke starter med at udspørge søskendebarnet om, hvad de synes om kurset, men i stedet starter med sig selv: Hvad blev de optaget af? Hvad er de blevet mere opmærksom på? På den måde er det forældrene og ikke søskendebarnet, der går forrest og baner vejen for muligheden for at tale om det, der kan opleves som svært.

Ansvar – hvem og hvordan?

Forældre, vi møder på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted har ofte et blik og en bekymring for det store ansvar, som de føler, at deres søskendebarn påtager sig derhjemme. Vores erfaring er, at søskende i langt højere grad tager et ansvar, end de tildeles et. Forældrenes bekymring er reel nok. De ser et søskendebarn, der giver utrolig meget af sig selv, og som ikke altid får mærket efter, hvor deres egne grænser går. Som en far udtrykte det på et søskendekursus: ”Vi er meget opmærksomme på ham i forhold til skolen. Vi synes altid, at lærerne bruger ham til at passe på de mere sårbare elever. Men hvad med ham og hans grænser?” Ansvar kan være en tyngende byrde, men den kan også være en hjælp til at føle, at man gør en forskel. Vi har gennem tiden talt med mange søskende, der følte, at de var med til at hjælpe og gøre en forskel hjemme ved at tage et ansvar. Her kunne de se en umiddelbar effekt på resten af familien, hvilket gjorde dem glade og stolte. Opmærksomheden ligger på, om ansvaret tager søskendebarnet væk fra at gøre andre ting – såsom at være sammen med venner, dyrke fritidsinteresser mm. Hvis dette er tilfældet, er der en forældreopgave i at få ansvaret omplaceret, således at der er plads til både at hjælpe og at have et børneliv. Vi ved ikke, om søskende til en bror eller søster med autisme vokser op med et ”pleaser-gen”, hvor de er mere optaget af andres behov end af deres egne. Vi ved heller ikke, om søskende vokser op med en skærpet viden om deres egne grænser, fordi de hele tiden har skullet skarpt formulere dem overfor omgivelserne. Begge dele kan sagtens være i spil og er et opmærksomhedspunkt for forældre og fagfolk. Det er også et opmærksomhedspunkt som vi italesætter og arbejder med på søskendekurset.

Samvær med en bror eller søster med autisme

Et grundlæggende symptom ved en autismediagnose er en nedsat evne til at aflæse andre menneskers intentioner og følelser, hvilket bevirker, at den affektive afstemning i en given situation også er nedsat. For søskendebarnet kan dette betyde, at de kan stå i sociale situationer med deres bror eller søster med autisme, hvor det meningsfulde forsvinder. Søskende tolker det ofte som en manglende empati og et bevidst fravalg af dem. ”Har min bror overhovedet følelser for mig?” som en storebror engang spurgte om på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Følelsen af at være fravalgt kan fylde meget. Sammen med oplevelsen af den manglende empati kan det skabe en kløft mellem søskende, hvor søskendebarnet - for at passe på sig selv - vælger at lægge afstand til bror eller søster. Søskende peger også tit på, at de føler sig dårligt behandlet af deres bror eller søster med autisme. Konfliktniveauet i hverdagen kan være højt, og søskende giver ofte udtryk for, at de føler sig alene i forhold til at skulle håndtere disse konflikter. Det mest almindelige er, at søskende trækker sig tilbage til deres værelse med en følelse af, at de har skullet give sig i konflikten, og at deres bror eller søster har vundet. ”Hvorfor er det altid mig, der skal trække mig?” som en storesøster på et af søskendekurserne formulerede det. Hun fortalte endvidere: ”Min mor siger, at jeg skal ignorere hende, når hun provokerer, men det er altså svært, når hun ender med at sidde og slå på mig.”Forældre appellerer oftest til det barn, de føler, de bedst kan nå igennem til med håb om, at de hér kan få løst konflikten. Søskende oplever på den anden side tit dette som et svigt og en manglende forståelse for deres følelser. 

Autisme det ”usynlige handicap”

Autisme karakteriseres ofte som et ”usynligt handicap”, hvilket betyder, at det ved første blik ofte ikke er tydeligt for omgivelserne, at her er et barn med særlige udfordringer og behov. Det betyder for søskendebarnet, at de ofte må forholde sig til negative reaktioner fra omgivelserne, reaktioner, der kan være svære at handle på, og som kan invitere til en følelse af skyld og skam. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har afholdt mange søskendekurser og gennem tiden har vi talt med mange søskende, der giver udtryk for, at de i specifikke situationer kan føle sig flove over deres bror eller søster med autisme på grund af omgivelsernes reaktioner. Ofte har søskendebarnet skammet sig over sine følelser, da de jo godt ved, at deres bror eller søster ikke har kunnet gøre for, at de har handlet, som de har i situationen. Dårlig samvittighed, skyld og skam kan nemlig fylde meget. Den kan gøre det svært for søskendebarnet at slappe af ude blandt andre og nogle skaber en undgåelsesadfærd, hvor det er nemmere at vælge fra end at vælge til. På søskendekurserne fortæller søskende ofte om, at de oftest vælger at være ude hos venner i stedet for at have venner på besøg. Det er for svært at skulle forholde sig til andres reaktioner og måske samtidig ikke have ordene til at kunne forklare, hvorfor ens bror eller søster med autisme reagerer, som de gør. Som en af pigerne fra søskendekurset fortæller: ”Jeg fortæller kun ganske få, når der er sammenstød hjemme, og hvad det betyder. Til nogle få har jeg fortalt om nogle af de rutiner hjemme hos os. For mange virker det urimeligt og skørt. Andre fortæller, at så slemt kan det ikke være og jeg skal lade være at brokke mig, men vi skal jo have hverdagen til at løbe rundt. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide min storebror, men fordi det kræver en masse forklaring hver gang, som jeg ikke orker”.

En delt opmærksomhed i hverdagen


Generelt kan man sige, at have en bror eller søster med et handicap sætter et barn i en helt særlig situation. Undersøgelser peger i retning af, at man kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra forældrene går til ens søskende. Det betyder, at man som søskendebarn befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. En pige på 11 år som deltog på Ådalskolens søskendekursus i marts beskrev det på følgende måde: ”Jeg kan sidde i køkkenet og tale med min mor om, hvordan min dag har været. I det øjeblik min bror kommer ind ad døren, sker der noget med min mor. Det er, som om hun ikke længere hører helt efter. Hun er hele tiden opmærksom på, hvordan min bror har det. Om han er glad eller sur, hvis han f.eks. har haft en dårlig dag, eller hvis han har brug for at fortælle noget”. Et af de almindeligste udsagn er, at søskende føler sig mindre set hjemme og hermed mindre elskede end den bror eller søster, der får størstedelen af opmærksomheden. For nogle søskende bliver effekten, at de glider af og lukker sig inde i sig selv. De kan fortælle om en ensomhedsfølelse i familien og en manglende lyst til at dele tanker og følelser. Andre kan blive vrede og frustrerede. Her er uretfærdighedsfølelsen særlig stor, og de gør ofte opmærksom på dette. Begge dele kan vække bekymring hos forældrene, som naturligvis kæmper med at dele ”sol og vind lige”, hvilket kan være en umulig kamp, når man har et barn med særlige behov. Mange søskende efterspørger viden om deres brors eller søsters handicap eller vanskeligheder. Uden viden - ingen forståelse og det gør det svært at skabe mening i de oplevelser, de har, samt at handle og forstå det, som de oplever. En manglende viden kan rejse et hav af spørgsmål. Mange søskende er optaget af fremtiden og deres rolle i forhold til deres bror eller søster. Kan han klare sig selv? Får hun et arbejde? Hvor meget skal jeg hjælpe? osv. En bror på søskendekurset mente ikke, at han selv kunne blive gift, da hans opgave var at passe på sin lillebror med autisme. En anden bror mente, at det var hans opgave at skabe et job til sin bror, når de blev voksne ”da han godt kan være lidt besværlig og der nok ikke er mange, der vil arbejde med ham så”. Andre børn er optaget af, om de måske også selv fejler noget. Søskende kan genkende træk i sig selv og kan blive i tvivl om, hvorvidt det betyder, at de også har autisme. Alternativt kan tanken om, hvorvidt man selv engang kan få et barn med autisme, også fylde i takt med, at søskende bliver ældre. Bekymringerne er svære at dele med forældrene, da loyaliteten er stor, og søskendebarnet ikke ønsker at gøre mor og far ked af det. Den begrænsede viden gør det også svært at fortælle andre om ens bror eller søster. Hvordan forklarer man til andre, hvorfor ens bror siger høje mærkelige lyde og faktisk er glad? Eller laver spøjse bevægelser når noget er spændende? Eller ikke har et sprog? Og hvad er autisme, og hvad er bare dét at være en irriterende storebror eller lillesøster? Som en pige fortalte på søskendekurset sidste gang ”Hvordan kan man fortælle til andre, hvad autisme er uden at de siger, at det har deres søskende også"? Mange forældre giver udtryk for, at de synes, det er vanskeligt at fortælle søskendebarnet om diagnosen. Det er svært at skulle beskrive og kategorisere samtidig med, at man gerne vil være tro mod barnet med autisme. Derfor er det en god ide at deltage på et søskendekursus fordi her er der netop mulighed for at få ny viden og få hjælp til at sætte flere ting på plads.

onsdag den 19. juli 2017

Deltagerbreve

Kære søskende
Så er deltagerbrevene sendt af sted til alle jer, som er tilmeldt det søskendekursus som begynder i slutningen af august. Vi glæder os rigtig meget til at se jer og lære jer at kende. Det bliver som altid et spændende kursus og selvom vi skriver det til jer så ved vi godt, at I bliver lidt nervøse den første lørdag, hvor vi mødes. Men sådan er det jo altid når man skal begynde på noget nyt. Vi lover jer, at vi passer godt på jer.
Kan I alle have en fortsat god sommerferie.
På gensyn
Hilsen
Birgit, Gitte og John

Tankerne bag Ådalskolens søskendekursus i Ringsted


Baggrunden for Ådalskolens søskendekursus, er et ønske om at tilbyde børn som har en bror eller søster med et handicap et kortvarigt kursus, som har både et udviklingsperspektiv, et forebyggelsesperspektiv og et handlingsperspektiv. I de 3 weekender søskendekurset forløber, vil børnene møde et struktureret og spændende forløb målrettet alderen 9-12 år. Under kurset får børnene masser af faktuel viden om deres brors ellers søsters handicap, styrker og relationer, en generel større rubusthed og hvad de kan forvente sig af den den rolle som de er i. Børnene får endvidere lejlighed til at overveje og tale om situationer, som de selv synes er vanskelige og får ideer til hvordan de kan tackle disse situationer på en ny og anderledes måde.

Grunden til, at netop disse elementer er udvalgt er, at virksomme søskendeindsatser viser sig karakteriseret ved elementer som:

• at give børnene realistiske forventninger til deres brors eller søsters udvikling

• at styrke børnenes forståelse overfor barnet med særlige behov

• at give viden og ”tag-med-hjem-ideer”

• at få børnene til at forholde sig til søskenderollen sammen med andre

• at give et tilbud om fællesskab sammen med andre børn i lignende situationer

Erfaringer fra Ådalskolens søskendekurser gennem 7 år viser, at børnene er rigtig glade for at deltage i kurset. Det opleves som meget positivt af dem, at både yngre og ældre søskende deler livsoplevelser og at kurset er målrettet og dækkende for alle handicapgrupper. Ådalskolens søskendekursus ses derfor både med et udviklingsperspektiv, et forebyggelsesperspektiv og et handlingsperspektiv. Udgangspunktet er, at søskende gennem de handlekompetencer, de tilegner sig undervejs på kurset, får større generel sikkerhed i søskenderollen, samtidig med at de får erfaringer med, hvordan de skal håndtere situationer, hvor der ellers er risiko for, at de ellers ville opleve konflikter.

tirsdag den 18. juli 2017

Kammeratskabet er styrkende

Ådalskolen i Ringsted har snart været i gang siden 2011, vi har gennem årene haft fornøjelsen af at lære rigtig mange søskende at kende. Forleden dag her midt i sommerferien ringede telefonen og det var en af ”vores gamle søskende”. Ja vi skriver ”vores søskende” med et stort smil på læben for vi oplever, at det er sådan det bliver - vores søskende. 
Idet Ådalskolens søskendekursus er meget intenst, med en varighed på 42 timer kommer alle tæt på hinanden, deler mange oplevelser, erfaringer og kammeratskabet med hinanden gør, at det kommer til at føles en intens tæthed blandt alle. Nå men tilbage til Martin. Han er i dag er 15 år. Han var 12 og næsten 13 år da han var med på det første søskendekursus. Martin ville bare sige tak for den oplevelse og de erfaringer som han fik på kurset både fra os voksne og særligt fra de andre børn. Martin fortæller, at der gik nogle måneder efter at kurset var slut inden han rigtig forstod, hvad han havde fået ud af det. Da vi spørger ham siger han i dag:
"Jeg har lært, at det er min forandring som gør forskellen"
"Jeg har lært at det er mig, som skal se tingene fra min brors øjne"
"Jeg har lært, at der er andre børn derude, som også går med de sammen tanker og oplevelse som jeg"
Martins lillebror er i dag også 3 år ældre og han har naturligvis stadig diagnosen autisme – en livslang udviklingsforstyrrelse som stiller store krav til forståelse fra omgivelsernes side. Når man er en dreng som Martin kan det være udfordrende at forstå, hvad en udviklingsforstyrrelse betyder, en dagligdag med mange konflikter, misforståelser og irritation bliver nemt reglen end undtagelsen. Sådan var det for Martin. Idag har Martin heldigvis fået en større forståelse for hans lillebrors handicap, en større accept og han har lært at leve med, at sådan vil det være for altid. Autisme er ikke noget hans lillebror vokser fra, men noget omgivelserne skal lære at ”leve med”, som han siger. Vi blev rigtig glade for samtalen med Martin fordi den total understreger vigtigheden af søskendekursernes eksistens. Nogle gange kan børnene sige ”at det har de ikke lyst til”, men bag en ulyst ligger ofte usikkerheden eller bekymringer for, hvad et søskendekursus egentlig indeholder. Vi håber, at samtalen med Martin er med til at sætte streg under at det er unødvendige bekymringer og at børnene naturligvis kommer styrket ud af et søskendekursus. Så for at slutte med Martins ord ”et søskendekursus er en langtidsinvestering, man ser det ikke lige med det samme".

Sådan tager du hensyn til søskende

Søskende til børn med handicap eller særlige behov er noget som optager Ådalskolen i Ringsted meget. Vi hører ofte fra mange forældre, at de kan være nervøse for ikke at give søskende nok opmærksomhed - og vigtigst af alt den rette opmærksomhed. Vi skriver derfor her lidt om forskellige betragtninger, som du forhåbentlig kan inspireres af. Du må meget gerne kommentere eller skrive tilbage til os, hvis der er områder som vi ikke har taget med. At være søskende til en bror eller søster med et handicap er er særlig opgave og der er flere forhold som gør sig gældende i løbet af opvæksten. Det er vigtigt for søskende at du anerkender det ikke altid er nemt for søskende at vokse op i en anderledes familie. Det er vigtigt at ikke hele familien bliver gjort anderledes. Søskende skal have lov at gå til sport, deltage i klasse arrangementer, have legekammerater med hjem osv. Du skal så vidt muligt prioritere at du også ser søskende spille fodboldkamp, lave gymnastikopvisning ol. støtte dem i at være sammen med andre børn i deres fritid. Det kan være svært at give søskende den rette tid og ro til at de kan fortælle om deres følelser, hvis barnet fylder meget i hverdagen. Søskende føler tryghed og opmærksomhed, hvis du bruger længere tid på i-seng-lægning. Her kan søskende få et frirum til at fortælle om sig selv og sine følelser. Når der opstår problemer i legen imellem barnet og søskende, er det afgørende at søskende altid kan komme til dig, uden du skælder dem ud. Det kan være svært for søskende at aflæse barnet, som måske kun bruger lidt mimik og måske pludselig reagere voldsomt. Reagere barnet voldsomt enten ved at slå eller ved at sige grimme ting, er det vigtig du fortæller søskende det ikke er deres skyld. Søskende skal være klar over at selv om de har leget med barnet og måske drillet, så kan det alligevel ikke retfærdigøre et sådan udbrud/anfald fra barnet. Det er en god ide at give søskende handlemuligheder i forhold til barnet. Det kan være ting barnet kan sige, gøre eller simpelthen løbe væk når der er optræk til "uvejr" sådan at søskende lærer at beskytte sig selv. Søskende må aldrig lære at det er ok at blive slået på. Der er heldigvis også gode sider ved at være søskende til et barn med særlige behov. Søskende udvikler ofte en god omsorgsevne. De bliver ofte bedre til at rumme forskellighed og kan bedre tage hensyn til andre mennesker hvilket kan være en værdifuld evne at have med sig videre ud i verden. Dette er dog kun en lille del af det man skal tænke over i forhold til søskende. Men det vigtigste er at blive bevidst om at søskende også har brug for opmærksomhed og leve i en familie, som oplever gode ting sammen.

Hvad har børn brug for som har en søskende med et handicap?

Ja det bedste er jo naturligvis at spørge barnet selv og derudfra forsøge at tilgodese behovet. Men hvad sker der egentlig med søskende, når der er et barn i familien med særlige behov eller et handicap ? 
Familielivet ændrer sig ofte dramatisk og behovene hos søskende overskygges ofte af den intensive fokus på barnet med handicap. Uanset om du arbejder med forældrene, med børn med særlige behov eller med deres søskende, kan du hjælpe familierne med at anerkende og imødekomme behovene hos alle. Som professionelle på Ådalskolen i Ringsted er vi med til at give værdifuld vejledning til forældre, som i perioder meget let kan være overvældet af de daglige udfordringer, oplevelser af at det er svært at få tid til de andre børn og ikke mindst tid til sig selv. Med et søskendekursus til børn kan vi tilbyde ressourcer, der giver et pusterum i en travl hverdag, således at søskende ikke bliver overbebyrdet og får en chance for at dele de oplevelser og erfaringer de har. Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Vores mål er at støtte søskende til at forstå de bekymringer, som mange af dem oplever i hverdagen. På et søskendekursus har vi også fokus på:
Præcise og alderssvarende oplysninger og viden i børnehøjde
Opmærksomhed på søskendes udviklingsbehov og følelsesmæssige behov
Anerkendelse af søskendes oplevelser og erfaringer
Hjælp til at skabe et godt netværk af relationer til jævnaldrene på søskendekurset
En familie som har et barn med et handicap er ofte på arbejde 24/7. Dette er især tilfældet, når barnet med handicap er hjemme på fuld tid. Selv når barnet er i skole i dagtimerne eller et andet tilbud er det vigtigt med ekstra støtte til søskende. Opmærksomhed til søskende kommer i sidste ende hele familien til gode idet det er søskendeforholdet, som er det længst bærende livet igennem. 

Det handler om at skabe forståelse

Ådalskolens søskendekursus rummer et stærkt og klart budskab om at gå til hverdagens udfordringer med udgangspunkt i en forståelse og indlevelse i den autistiske verden. Hvis vi lærer at forstå, hvordan verden ser ud igennem vore søskendes briller, lærer vi at være tolerant og at kompensere. Det gør det naturligt, at barnet med handicap skal behandles på en anden måde end andre børn. Det hele handler om tilgange – om at forstå, at vi ikke kan indrette vores børn efter en bestemt slags verden, men at vi bliver nødt til at sørge for, at verden kommer vores børn med handicap bedre i møde. Sådan siger en af gruppelederne fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted efter et netop afviklet søskendekursus. 

Et søskendekursus som igen var en bragende succes. Ådalskolens søskendekursus giver søskende en ny viden, der på sigt gør dem bedre i stand til at tale og være sammen med deres søskende i de særlige forudsætninger, de har på grund af deres handicap. Når søskende begynder at forstå sig selv og præmisserne for deres måde at være bror eller søster på, vil de for alvor få anvendelige og konstruktive redskaber til at tackle hverdagens udfordringerne – uden at det går ud over deres eget selvværd og selvtillid. De fleste søskende fortæller på søskendekurserne, at de naturligvis elsker deres bror eller søster som har et handicap. Det er det, alle forældre ønsker at opnå med deres børn. Trods alle vores gode intentioner som forældre vil vi aldrig helt kunne sætte os ind i vores barns måde at opleve verden på – fordi vi ser verden fra en noget anden vinkel. På søskendekurset matcher kursusindholdet til børn i alderen 9-12 år og det formidles i børnehøjde gennem en legende tilgang iklædt sjove aktiviteter. For søskende betyder de lettilgængelige og jordnære tips og tricks at de nemmere kan forstå de mange udfordringer, som det kan medføre at have en bror eller søster med et handicap og hjælper til med at få hverdagen til at glide. En udvikling som naturligvis ikke kommer fra den ene dag til den næste, men skal ses og opleves over tid. Derfor er det også en god ide at læse scrapbogen igennem igen, snakke om de forskellige opgaver, læse fotobogen, kikke på bloggen her og lytte til børnenes oplevelser slutter John med at sige. På den måde fortsætter søskendekurset med at påvirke og holdes i "live" i månederne som kommer.

Er du en pleaser?

Er du en pleaser? Så er du måske også typen, der har det med at lide af hensynsbetændelse og helt eller delvist glemmer dig selv i hverdagen. Sådan kan nogle søskende godt føle det, når de har en bror eller søster med et handicap og hvor meget af deres forældres tid går med at passe barnet med handicap. Det er i hvert fald sådan, som Martin på 12 år oplevede det i hans familie. ”Ja, jeg var en pleaser som gerne ville være elskværdig og accepteret og forsøge at behage andre for at få opmærksomhed og for at undgå konflikter”. For år tilbage var jeg en rigtig pleaser, fordi jeg ikke ville miste samhørigheden til min familie. Min lillesøster har autisme og er 6 år. Jeg turde ikke sætte ord på, hvad det var jeg gerne ville og prøvede derfor at behage alle andre i stedet for. Jeg var også bange for at gøre mine forældre kede af det fordi de havde jo nok at gøre med at passe og holde øje med min lillesøster, som pludselig i et split sekund kunne være stukket af. På den måde blev jeg bedre og bedre til at tilsidesætte mig selv til fordel for andre. Problemet var, at jeg ikke kunne se det selv og i virkeligheden havde glemt, hvad det er jeg selv gerne ville have det. I dag kan jeg godt se at det var en slags overlevelsesstrategi, som jeg havde glæde af i forskellige sammenhænge. Den store ændring kom efter at jeg havde været på et søskendekursus i Ringsted, hvor de andre søskende og de voksne hjalp med med at finde de rette ord og jeg turde fortælle hvordan det var "at være mig". Jeg lærte i hvert fald at næste gange næste gang jeg skal til at please, så stopper jeg op og tænker over, hvad det er, jeg er i gang med. Fordi som de voksne på søskendekurset sagde, ”i det øjeblik, du forsøger at behage et andet menneske og glemmer dine egne behov – igen og igen – giver du bogstavelig talt stafetten fra dig”. Der går skår i integriteten, og gør det sværere at passe godt på sig selv. Behagesyge og hensynsvirus tærer på kræfterne, ligesom en rigtig sygdom gør. Ofte sker det dog i små, tilsyneladende ubetydelige ryk, som man næsten ikke bemærker.

mandag den 17. juli 2017

På et søskendekursus møder børn hinanden

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted møder børn hinanden, som alle har en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. Fra begyndelsen kender børnene ikke til hinandens liv overhovedet, men de kender så afgjort det vilkår som det er, at vokse op sammen en søskende som har et handicap. Et vilkår der undervejs i søskendekurset sættes rigtig meget fokus på. Efterhånden som søskendekurset skrider frem udvikles der mere og mere tillid blandt søskende. Langt de fleste oplever, at det er godt at lytte til de andre børn for at høre, om de oplever nogle af de samme udfordringer. Når søskende gensidigt kan identificere udfordringer og hjælpe hinanden så er det virkelig noget der batter. Her er et par citater fra søskende: ”Jeg kan godt lide at lytte til, om de har haft de samme problemer som mig og så kan jeg høre, at nogle af dem har haft samme problemer, som jeg kender fra mig selv. Så har vi kunne hjælpe hinanden. ”Jeg synes, det er rigtigt sjovt at lytte til de andre og få at vide, hvordan de har det og hvordan de har gjort det”.  Som eksempler på, hvordan børnene har hjulpet hinanden fortæller søskende: Citater: ”Min bror er ligeglad med mig og én havde de samme problemer. Og så lærte vi på søskendekurset, at et menneske med autisme kan have meget svært ved at vise følelser og jeg forstod, at min storebror ikke er ligeglad med mig, men at han bare ikke kan vise det på bedre måder”. En dreng på 11 år udtrykker det på følgende måde: ”Det har været dejligt at lytte til de andre søskende og se deres mening og perspektiv”. ”Det har virkelig været rart at lytte til de andre børn. Jeg tror, at det har betydet meget for alle os på søskendekurset. Jeg har lyttet interesseret til, hvordan de andre har haft det, hvordan går det nu med din lillebror, hvordan går det med forholdet til din storesøster, hvordan går det med storebror, hvordan går det med det hele? Så vi bliver også mere interesseret i, hvordan de andre har haft det efter flere gange og jo mere vi kender hinanden”.
Ærlighed og brugbar viden i børnehøjde er ofte de første skridt, når du vil støtte børn i at håndtere udfordringer i hverdagen. Et handicap kan vise sig på mange forskellige måder. Som søskende kan du fejlagtigt komme til at tolke glemsomhed eller manglende overblik som om din bror eller søster ikke er engageret eller mangler vilje. Det er vigtigt, at du ved, at din søskende hverken er dum, sur, irriterende doven eller provokerende. Når du får en bedre forståelse af, hvad der sker, vil du også have mere realistiske forventninger til, hvad din søskende kan og ikke kan. Hvis du skruer ned for dine forventninger og accepterer, at din søskende ikke kan det samme som andre børn du kender, kan det være med til at mindske konflikter i hverdagen.

søndag den 16. juli 2017

Kontaktoplysninger

Her er kontaktoplysninger til Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.


Søskendekurset vender frisk tilbage

For flere af os er sommerferien ved at være slut skønt endnu mange fortsat er på ferie. Vi håber, I alle sammen har en god ferie, nyder friheden i ind- eller udlandet eller hvor I måtte firetrække at holde en velfortjent pause, Vi begynder nu så småt at forberede det søskendekursus, som begynder i slutningen af august og i løbet af et par dage sender vi deltagerbreve ud til jer som allerede er tilmeldt. Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen og til at opleve et spændende kursusforløb.
De bedste sommer hilsner
Birgit, Gitte og John

Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...