lørdag den 22. juli 2017

Autisme det ”usynlige handicap”

Autisme karakteriseres ofte som et ”usynligt handicap”, hvilket betyder, at det ved første blik ofte ikke er tydeligt for omgivelserne, at her er et barn med særlige udfordringer og behov. Det betyder for søskendebarnet, at de ofte må forholde sig til negative reaktioner fra omgivelserne, reaktioner, der kan være svære at handle på, og som kan invitere til en følelse af skyld og skam. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har afholdt mange søskendekurser og gennem tiden har vi talt med mange søskende, der giver udtryk for, at de i specifikke situationer kan føle sig flove over deres bror eller søster med autisme på grund af omgivelsernes reaktioner. Ofte har søskendebarnet skammet sig over sine følelser, da de jo godt ved, at deres bror eller søster ikke har kunnet gøre for, at de har handlet, som de har i situationen. Dårlig samvittighed, skyld og skam kan nemlig fylde meget. Den kan gøre det svært for søskendebarnet at slappe af ude blandt andre og nogle skaber en undgåelsesadfærd, hvor det er nemmere at vælge fra end at vælge til. På søskendekurserne fortæller søskende ofte om, at de oftest vælger at være ude hos venner i stedet for at have venner på besøg. Det er for svært at skulle forholde sig til andres reaktioner og måske samtidig ikke have ordene til at kunne forklare, hvorfor ens bror eller søster med autisme reagerer, som de gør. Som en af pigerne fra søskendekurset fortæller: ”Jeg fortæller kun ganske få, når der er sammenstød hjemme, og hvad det betyder. Til nogle få har jeg fortalt om nogle af de rutiner hjemme hos os. For mange virker det urimeligt og skørt. Andre fortæller, at så slemt kan det ikke være og jeg skal lade være at brokke mig, men vi skal jo have hverdagen til at løbe rundt. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide min storebror, men fordi det kræver en masse forklaring hver gang, som jeg ikke orker”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar