Når vi på Ådalskolens
søskendekursus laver aktiviteter sammen med børnene så bruger vi aktiviteter
som giver den mulighed, at børnene kommer ”på banen”, hvilket vil sige at vi
sørger for at inddrage deres livsperspektiv. At inddrage søskende fordrer, at vi som de voksne gruppeledere
på kurset kan balancere mellem at tillægge børnenes udsagn væsentlig betydning,
men samtidig ikke pålægger dem at skulle tage beslutninger om forhold, som de
ikke er modne nok til at overskue konsekvenserne af. Inddragelse af søskendes
perspektiver må nemlig ikke blive til overdragelse af ansvar. Det er derfor
vigtigt, at vi som de voksne i samtalerne med søskende både lytter til og
inddrager børnene, men samtidig er tydelig i forhold til at kommunikere
ansvarsområder. Vi ser søskende som de
sande eksperter på deres eget liv, hvilket er et af de vigtige budskaber
søskendekurset understøtter og realiserer. Vi vil gerne undervejs i kurset
sikre, at give søskende som har en bror eller søster med et handicap ”en stemme”,
så omgivelserne kan blive klogere på, hvordan disse børn oplever deres
liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar