Samvær med en bror eller søster med autisme

Et grundlæggende symptom ved en autismediagnose er en nedsat evne til at aflæse andre menneskers intentioner og følelser, hvilket bevirker, at den affektive afstemning i en given situation også er nedsat. For søskendebarnet kan dette betyde, at de kan stå i sociale situationer med deres bror eller søster med autisme, hvor det meningsfulde forsvinder. Søskende tolker det ofte som en manglende empati og et bevidst fravalg af dem. ”Har min bror overhovedet følelser for mig?” som en storebror engang spurgte om på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Følelsen af at være fravalgt kan fylde meget. Sammen med oplevelsen af den manglende empati kan det skabe en kløft mellem søskende, hvor søskendebarnet - for at passe på sig selv - vælger at lægge afstand til bror eller søster. Søskende peger også tit på, at de føler sig dårligt behandlet af deres bror eller søster med autisme. Konfliktniveauet i hverdagen kan være højt, og søskende giver ofte udtryk for, at de føler sig alene i forhold til at skulle håndtere disse konflikter. Det mest almindelige er, at søskende trækker sig tilbage til deres værelse med en følelse af, at de har skullet give sig i konflikten, og at deres bror eller søster har vundet. ”Hvorfor er det altid mig, der skal trække mig?” som en storesøster på et af søskendekurserne formulerede det. Hun fortalte endvidere: ”Min mor siger, at jeg skal ignorere hende, når hun provokerer, men det er altså svært, når hun ender med at sidde og slå på mig.”Forældre appellerer oftest til det barn, de føler, de bedst kan nå igennem til med håb om, at de hér kan få løst konflikten. Søskende oplever på den anden side tit dette som et svigt og en manglende forståelse for deres følelser.