Søskende er virkelig gode
til at vise og fortælle, hvordan de oplever deres hverdag, men det kan nogle
gange være svært for omgivelserne at se og lytte efter det. ”Søskende har faktisk
en holdning til tingene og så har de en masse livserfaring, som vi må lytte til,”
siger John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Han er en
af 3 gruppeledere på søskendekurserne og samarbejder med 2 andre pædagoger
omkring søskendekurserne. Et søskendekursus er for børn i alderen 9-12 år, som
har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. For John er der
ingen tvivl – at inddrage søskendes perspektiver giver inspiration til at
udvikle søskendekurserne i en retning som vi finder givtig og hensigtsmæssig.
”Der er så meget, vi kan lære af søskende,” siger han.
Vi finder nysgerrigheden
– og ydmygheden – frem
En af de vigtigste
kompetencer vi som gruppeledere skal bruge for at få indblik i søskendes perspektiver
på deres hverdag, er vores nærvær og nysgerrighed. Det er et klart budskabet fra Ådalskolens
søskendekursus, som nu igennem 5 år har afholdt søskendekurser for børn. ”Vi
kan aldrig være sikre på, at vi forstår søskendes oplevelser fuldstændigt, men
vi kan undersøge, hvad børnene er optaget af – det, barnet giver udtryk for, at
det ser, hører og mærker,” siger John. En anden vigtig kompetence er ydmyghed.
”Det er så vigtigt at huske, at vi som voksne har en utrolig stor magt over
børnenes liv, og den kan vi forvalte meget bedre, hvis vi er nysgerrige på,
hvad der er vigtigt for dem,” understreger han. De indsigter, vi som voksne får
ved at deltage i søskendekurset slår det fuldstændigt fast, at det er utænkeligt
for os ikke at inddrage søskendes perspektiver i kursets rammer. ”Selvfølgelig
skal vi inddrage søskende – det er jo deres liv, det handler om”, siger han.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar