Det særlige gruppefællesskab

Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted henvender sig til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Der er ca. 10-12 børn i hver gruppe og mødes gennem 3 måneder i alt 45 timer. Der er søskendekursus forår og i efterår. Gruppelederne er pædagoger og lærere som har stor erfaringer med handicaps og børn med særlige behov. Et søskendekursus på Ådalskolen er et gruppefællesskab, hvor indholdet og aktiviteterne bygges op omkring børnenes egne oplevelser, tanker og følelser fra deres liv. Via aktiviteter, samtaler og lege hjælper gruppen børnene til at blive mere opmærksomme på, hvilke handlemuligheder de har, når vanskelighederne fylder meget, så de bliver bedre til at mestre det liv, som er deres. På et søskendekursus møder børnene andre børn med lignende situationer, og det giver dem en stærk følelse af, at de ikke er alene i verden med bekymringer og vanskeligheder. Ved at dele oplevelser, tanker og følelser med hinanden mindskes børnenes følelse af ansvar.
Søskendekurset hjælper børnene til at forstå deres egne behov, følelser og muligheder, samt det, de allerede gør for at klare sig på den bedste måde. Kurset giver det enkelte barn en øget tro på sig selv, samt øget tro på evnen til at mestre eget liv. Kontakt os for at blive skrevet op til et søskendekursus på Ådalskolen. Vi modtager naturligvis børn fra alle kommuner og søskendekurset retter sig mod alle handicaps.

Kommentarer