onsdag den 13. september 2017

Søskende bygger bro til deres eget liv

På Ådalskolens søskendekursus er alle aktiviteterne rettet mod søskende som har en bror eller søster med særlige behov. "Det er vigtigt for os at invitere børnene ind på banen og være med til at deres livsperspektiv deles". Sådan siger John Quist Frandsen som er en af gruppelederne bag søskendekurserne i Ringsted. Uanset alder, køn og deres søskendes handicap så er det vores klare erfaring, at børnene har brug for at tale med jævnaldrende, som har oplevet noget af det samme som én selv. Brug for at høre andre tale om det, som man selv har oplevet eller oplever, og således kunne genkende sig selv i andre. Det er en lettelse at have et rum, hvor det er tilladt at tale om alt det, som man har på hjertet - og ikke skulle være bekymret for, om det man siger, kan gøre andre kede af det.
Vi er som voksne garanter for, at der skabes en tryg ramme omkring det enkelte barn og gruppen som helhed. På Ådalskolens søskendekursus laver børnene et "oplevelseshjul" som er med til at bringe snakken frem om netop de perspektiver, som det enkelte barn finder mest vigtige og nærværende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar