Børn som har en bror eller søster med et handicap føler
ofte et meget stort ansvar for, hvordan deres bror eller søster trives. Nogle
tror, de kan gøre handicappet værre, at det kan smitte og derfor tilpasser
mange sig, så de skaber mindst muligt røre. Vi siger til børnene, at de har et
sæt usynlige antenner. Antennerne gør, at de kan mærke, hvordan andre har det,
også selv om de andre ikke siger noget. Og det kan de virkelig, fortæller
gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted John Quist Frandsen. Han
tilføjer, at mange søskende er gode kammerater og meget dygtige mæglere, men
der liger også mange bekymringer. Andre børn reagerer udadtil, fordi de slet
ikke kan holde bekymringerne og usikkerheden ud. “De mærker ikke deres egne
behov og grænser. Og når antennerne lukker ned for natten, fortæller nogle børn
at de har svært ved at sove, for pludselig siger kroppen “jamen, hvad med mig
selv”?” fortæller John. Ådalskolens søskendekursus hjælper søskende med at
lære, at man har lov til at lytte til sig selv. Og at man har lov til bare at
være barn ligesom alle andre. Vores vigtigste budskaber bliver konkret viden om
handicap og viden om det at være pårørende til en bror eller søster med særlige
behov. Børn fra familier med et handicap kan følge sig meget anderledes uden at
vide, at deres reaktioner faktisk er helt naturlige,” siger John fra
Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar