Det er et af søskendekursets bud på et rigtig godt trick til de
søskende som deltager i Ådalskolens søskendekursus kurset. Vores bud er, at der bag alle vanskeligheder og
problemer findes en drøm om noget bedre – og i stedet for at bruge krudt og energi på
det, som ikke virker, handler det om at fokusere på det, vi ønsker og det, vi
vil. For søskende bliver det en meget væsentlig forskel på om de irriteres af
deres søskendes mangler, problemer og vanskeligheder eller opdager at de kan fascineres af
deres styrker. På søskendekurset bruger vil lege og aktiviteter til at
faciliterer denne proces og børnenes læring. Vi vil gerne lære søskende at have
det godt med sig selv og at være i stand til at mestre de udfordringer og vilkår,
som hverdagen og omgivelserne uvilkårligt byder på. Hvis man som søskende
bruger for meget energi på at være irriteret over sin søskendes handicap havner
man nemt i en negativ cirkel. En cirkel som ikke er støttende for dig og som
det kan være svært at komme ud af. Måske
har du også oplevet at din søskende går dig på nerverne, og du kan mærke at du
bruger alt for meget energi på at være irriteret. Hvad skal jeg gøre? Hvorfor
skal jeg se mine problemer på en anden måde? Hvorfor skal jeg tænke anderledes
over tingene? Hvordan kan min bror forandre sig? Vores påstand er, at når noget
ikke fungerer som man gerne ønsker det, kan forældrene komme med nok så mange forklaringer,
men de løser ikke problemet. Men lige så snart forandringen kommer indefra,
dvs. fra barnet og deres syn på sig selv og relationerne, så sker der noget.
Det vil sige at du ikke kan forandre din søskendes handicap, men du kan
forandre den måde du tænker om handicappet på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar