Vi har spurgt en af de voksne fra Ådalskolens søskendekursus i
Ringsted, John Quist Frandsen, hvordan man som forældre bedst kan tale med børn
om det svære og hvor meget børn skal vide om lillebror der har et handicap.
John fortæller at mange voksne kan blive i tvivl om, hvordan man skal tale med børn om handicap.
Hvor meget skal man fortælle dem om diagnosen? Hvor ærlig skal man være?
Hvornår skal man fortælle dem det og hvordan taler man overhovedet om noget så
svært? Som forælder er det naturligt, at man vil beskytte sine børn - mod
truende omstændigheder og mod de bekymringer, som et handicap nogle gange føre
med. Det kan derfor være meget svært at skulle fortælle, at lillebror har et
handicap og nogle et handicap som man måske kan dø af. Men John understreger,
at det er vigtigt at huske på, at børn registrerer alt. De lægger mærke til
forandringerne i familien og fornemmer, at noget er ændret. De ved hurtigt, det
er alvorligt. Det bedste er derfor at tale med dem om det, der sker. Børn
trives bedst med at blive informeret. Børn, der ikke informeres om, hvad der er
sket, overlades til deres fantasi - og fantasien er grænseløs. Børn trives
derfor bedst med at blive informeret, så de kan forstå, hvad der sker omkring
dem. Når man selv er åben og informerer om, at lillebror har et alvorligt
handicap, indbyder man samtidig til, at børnene må fortælle om deres tanker og
stille de spørgsmål, de måtte gå med.
Fortæl ikke detaljeret om handicappet/prognosen, men fortæl om hvilke
konsekvenser det kan have for hverdagen. Vær åben og imødekommende. At
informere børn om et alvorligt handicap kræver mod og åbenhed. Det er vigtigt
at slippe tankerne om, hvad der er den rigtige måde at gøre det på. Vi er alle
forskellige, og man skal gøre det på den måde, man har det bedst med. Det kan
være en god idé at lave noget helt andet imens - fx fortælle om det, mens man
går en tur, tegner eller bager sammen med dem. Det kan gøre det mere afslappet
og nemmere at tale om det svære, end hvis man sætter sig på en stol over for
barnet og dermed konfronterer ham eller hende direkte. Hvis man laver noget
andet imens, giver man barnet mulighed for at kunne kigge væk eller ”gemme sig
lidt”. Vær forberedt på, at børn
reagerer meget forskelligt på en alvorlig besked. Nogle - især små børn - har
brug for at fordøje informationerne og det er derfor ikke unormalt, at de lige
efter kan spørger, om hvad de skal have til aftensmad eller om de må spille
computer. De vender som regel tilbage igen med spørgsmål, når de har fordøjet
informationen - og så er opgaven at være åben og parat til at svare, så godt som
du kan. Børn forstår alvor og svinger nogle gange mellem håb og håbløshed
fuldstændigt ligesom de voksne. Når man fortæller om et alvorligt handicap, er
det også væsentligt at fortælle om behandlingsmulighederne - hvad der kan og
skal gøres og at lægerne gør, hvad de kan for at hjælpe lillebror. For nogle
børn er det en god idé, at børnene kommer med til en enkelt behandling, så de
ser, hvordan det foregår. Husk at forberede børnene så meget som muligt på
situationen. Hvordan ser rummet ud, vil der være andre som er handicappede, skal
I vente på at komme til osv. Prøv at forberede børnene på det - jo mere
forberedte de er, jo bedre kan de håndtere det. Det er også en god idé at
informere børnene om de ændringer, et forløb vil medføre for familien. Der kan
i perioder være ting, man plejer at kunne gøre, men som man pludselig ikke kan
gøre længere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar