Vi er både konkurrenter og bedste venner siger drengene i
kor. De er begge 10 år, begge går de i skole, bor i Roskilde, begge deres
forældre arbejder og de har søskende. Men så hører de store ligheder vist også
op. Martin har Downs Syndrom, som er en medfødt kromosomforstyrrelse som
forstyrrer hans udvikling på mange områder. Nikolaj har ikke Downs Syndrom.
Begge er de opvokset på den samme villavej i Roskilde og har kendt hinanden
siden barndommen. Martin og Nikolaj går sammen til karate og har gjort det i
flere år. De står og pjatter med hvem der er i den bedste form. Det er svært at
finde ud af hvem der er den bedste og det skorter ikke på invitationer til at
jeg skal komme og se drengene træne. Drengene er de bedste venner og de hjælper
hinanden både når de er til træning, skolearbejdet og når der skal klares andre
opgaver. På hver deres måder er de meget forskellige. John Quist Frandsen fra
Ådalskolen er meget interesseret i at høre mere om drengenes snak og venskab.
Jeg har oftest i årenes løb set børn med Downs syndrom være kammerater eller
venner med andre børn med Downs syndrom og enkelte børn med lettere
udviklingshæmning. Men jeg langt sjældnere set børn med Downs syndrom have
kammerater eller venner i gruppen af normale børn. Der har været fælles glæde i
oplevelserne og i at være sammen i praktiske gøremål, men mindre dybe
relationer. Måske kan grundene hertil være, at mennesker med Downs syndrom
nogle gange har vanskeligheder ved at komme i dialog. Dertil kommer at nogle
børn med Downs syndrom ofte forekommer flygtige i deres kontakt. Endvidere at
et barn med Downs syndrom sjældent imiterer de andre børn her og nu, men at der
er en forsinket imitation. Når to børn med Downs syndrom er sammen, ses megen
imitation, som af iagttageren fornemmes som en her og nu imitation, men skiftet
er blot langsommere end blandt normale børn. Dette medfører, at den del af et
positivt samvær, der er baseret på en her og nu imitation, har bedre
forudsætninger imellem to børn med Downs syndrom. Til marts (d. 21/3) sættes
der således fokus på temaet ”Mine venner, mit fællesskab” og jeg glæder mig
meget over at netop dette tema italesættes. Martin, Nikolaj og jeg taler videre
og de giver mig mange eksempler på deres venskab, som jeg bliver meget betaget
af. Jeg spørger til hvad det er de gør for at holde venskabet ved lige og om
hvad de gør hvis de bliver uvenner. Nikolaj svarer at for ham handler det meget
om accept af, at venskabet er anderledes, men også anderledes på den måde at
det er meget troværdigt. Martin svarer ”ja engang venner altid venner”, men
selvfølgelig kan vi da engang imellem blive uvenner, hvem kan ikke det? Så er
det jo bare med at blive venner igen siger begge drenge i kor. Vi hjælper
hinanden, dyrker karate sammen, læser lektier sammen og spiller computer
sammen. Vi har i hvert fald et venskab som vi ikke vil bytte for noget. Tusind
tak til Martin og Nikolaj fordi I ville dele jeres historie her på
søskendekursets blog og jeg er sikkert på, at der er mange som vil kunne lære
noget af jeres måde at have venskab på
Ingen kommentarer:
Send en kommentar